af Margit
Hej alle der følger os!
Vi
lettede anker og sejlede fra Isla Margarita en tidlig morgen d. 24.
januar. Turen gik langs syd-kysten af Margaritas halv-ø, Macanao. Hele
formiddagen kunne vi se Macanaos høje bjerge til styrbord side og
Venezuelas fastland til bagbord side.
Da vi
var kommet ud på det åbne Caribiske hav, kom pludselig en flok delfiner
forbi som afsked. Det var en stor flok på… ja, mange! Glade sprang og
legede de omkring båden. Jeg har forsøgt at filme dem, men det er ikke
let at ”fange dem” med kameraet. Det kommer aldrig til at se ligeså flot
ud på video, som i virkeligheden…
Vi
stryger af sted med 6-7 knobs fart. Hen på eftermiddagen bider en
barracuda på krogen – det har vi ikke prøvet før. Den har mange skarpe
tænder og er ikke videre køn, men den smager godt – fandt vi ud af.
Sejladsen fortsætter til natten, og vi tager den ”gamle” vagtplan fra
Atlanterhavet i brug igen. Om formiddagen dukker atollen Los Roques op i
form af mange små øer. Vi styrer mod en af de vestligste. I turens
sidste time når vi at få bid igen. Det viser sig at være en lille haj! –
Det har vi heller ikke prøvet før! Jeg må indrømme, at jeg ikke syntes,
det var rart. Men far kunne håndtere den. Han fik krogen af, og hajen
smidt udenbords igen. Vi havde ikke appetit til at spise den…
Vi
ankrer op ved en lille ø, der virkelig ikke er andet end en sandbakke
med palmer, få træer og fem primitivt byggede huse. Det er det mest øde
sted, jeg nogensinde har set. Men det er flot. En rigtig paradis-ø. Her
ligger kun én anden sejlbåd. Vi er nysgerrige, og sejler hurtigt ind i
gummibåden for at se øen. En lokal mand viser stolt hans lille museum
frem, hvor han har små skildpadder i kar. Midt på øen er en lille
landingsbane til små flyvere eller helikoptere – øens eneste kontakt til
omverdenen.
Næste
formiddag går vi langs vandkanten om på den anden side af øen. Her går
et lavvandet område langt ud. Vi går derud med snorkeludstyret på, og
finder flotte koraller, hvor de fineste små fisk i mange farver holder
til. Vandet vurderer vi til at være det varmeste, vi endnu har oplevet.
Vi fortsætter ø-rundturen og går på koralsten og konkylier, som er
skyllet op på øen. Desværre må de ikke medbringes som souvenirer, fordi
Los Roques-øerne er en fredet nationalpark, så det må man jo acceptere.
Vi kan godt forstå, at et så smukt sted er fredet og bevaret. Om
eftermiddagen driver vi den af (jeg i hængekøje opsat på dækket) med
hver vores bog – julegaver hjemmefra! Anne Marie bager brun kage til os
andre.
Næste
dag sejler vi videre til Los Aves. Vi fanger på denne tur en meget flot
tun.
Los
Aves betyder ”fugle” eller ”fuglene”. Det forstår vi hvorfor, når vi ser
øen. Den er næsten helt overdækket af mangrove og i og over mangroven
flyver massevis af fugle. For fugle-interesserede vil det være et rent
eventyr. Denne ø er ubeboet, bortset fra fuglene.
Vi
tager næste dag en tur i gummibåden ind til mangroven, som omgiver en
masse små bugter. Vi kan komme helt tæt på træerne, og ser tydeligt
hvordan de gror i saltvandet. Fuglene kvidrer og larmer, og når de ikke
flyver lige over hovedet på os, sidder de i reder i træerne. Bagefter
ankrer vi gummibåden op inde foran stranden og snorkler i det klare
vand. Det er virkelig et flot syn man møder, når man stikker hovedet
under vandet. Solens stråler skinner gennem vandet og rammer koraller og
koralfisk. Her er det ikke så meget korallerne, men alle de fisk i
forskellige farver, der sidder omkring korallerne. Vi svømmer ind i
store stimer af meget små fisk.
Tirsdag d. 30. januar sejler vi videre til Bonaire, den østligste af de
tre Hollandske Antiller. Vi vil besøge alle tre, og på Curacao får vi
som tidligere nævnt besøg. Jeg får besøg af Jeppe i 8 dage, hvilket jeg
glæder mig meget til. Fars fætter Leif og hans kone Tove kommer også
herned på vinterferie.
Mange hilsener til jer alle
Margit og resten af besætningen
Se billederne til rejsebrevet ved at
klikke her!